Aalborg Universitet udgav (udgiver) et tidsskrift som skulle formidle universitetets forskning til en bred offentlighed. Der så jeg en notits om denne bog, som jeg nu begyndte at læse. Bogen hedder I samfundets sprækker og handler altså om upassende sociologi.
Michael Hviid Jacobsen (red.): I samfundets sprækker. Studier i upassende sociologi - II. Ålborg 2007 [Aalborg Universitetsforlag]
Jeg begyndte med Jeppe Lyngs artikel Højreradikale biografier - fortælinger om fremmedgørelse, vrede og modstand. (s. 179-209)
Højreradikalismen findes i tre varianter: authoritarians, nationalistics og xenophobics. Den sidste gruppe gruppe er den mest radikale og Lyng fokusserer på medlemmer af denne gruppe.
Hans metode er dels interviews, dels en observationsrække. En generel vanskelighed var, at gruppen ikke ville lade sig undersøge eller opførte sig ikke som de plejer - den velkendte 'forksereffekt'.
Alligevel lykkedes det ham, at finde frem til nogle biografier:
Jens - den nationalsocialistiske rollespiller
Frida - den biseksuelle patriot
Lars - den højreradikal fodboldfan
Julie - den kvindelige Darwinist
Det var en betingelse, at de skulle have reflekteret over alternative styreformer og ikke være 'bare imod'. Lyng finder ud af:
Ensomhed og fremmedgørelse er to perspektiver, der går hånd i håmd med de højreradikales udvikling. (s. 197) I de biografiske præsentationer kan det ses, at de portrætterede på den ene eller på den anden måde har været ofre i en meget ung alder. (s.199)
Der e en socioøkonomisk slagside: familiemæsigt kommer de ofte af den nederste socialgruppe og så har de en følelse af, at samfundet tvinger dem til permanent arbejdsløshed via fordomsfuldhed eller mistro (s. 203).
Miljøet er præget af mænd. Lyng kommer også ind på Dansk Fronts Kvinder, som har en stærk anti-feministisk holdning. Disse kvidner argumenterer for at kvinder selv måvælge deres position i samfund. Det er i opposition til den opfattelse, at kvidner slet ikke skal have nogen form for uddannelse.
Konklusion: Det er ikke omkostningsfrit at være højreradikal i Danmark. (s.206) De højreradikale lever dermed i et spændingsfelt mellem egne aggressive politiske fordømmelser, samtidig med de også selv er ofre for samfundets konstante stigmatisering. (s. 207)
Michael Hviid Jacobsen (red.): I samfundets sprækker. Studier i upassende sociologi - II. Ålborg 2007 [Aalborg Universitetsforlag]
Jeg begyndte med Jeppe Lyngs artikel Højreradikale biografier - fortælinger om fremmedgørelse, vrede og modstand. (s. 179-209)
Højreradikalismen findes i tre varianter: authoritarians, nationalistics og xenophobics. Den sidste gruppe gruppe er den mest radikale og Lyng fokusserer på medlemmer af denne gruppe.
Hans metode er dels interviews, dels en observationsrække. En generel vanskelighed var, at gruppen ikke ville lade sig undersøge eller opførte sig ikke som de plejer - den velkendte 'forksereffekt'.
Alligevel lykkedes det ham, at finde frem til nogle biografier:
Jens - den nationalsocialistiske rollespiller
Frida - den biseksuelle patriot
Lars - den højreradikal fodboldfan
Julie - den kvindelige Darwinist
Det var en betingelse, at de skulle have reflekteret over alternative styreformer og ikke være 'bare imod'. Lyng finder ud af:
Ensomhed og fremmedgørelse er to perspektiver, der går hånd i håmd med de højreradikales udvikling. (s. 197) I de biografiske præsentationer kan det ses, at de portrætterede på den ene eller på den anden måde har været ofre i en meget ung alder. (s.199)
Der e en socioøkonomisk slagside: familiemæsigt kommer de ofte af den nederste socialgruppe og så har de en følelse af, at samfundet tvinger dem til permanent arbejdsløshed via fordomsfuldhed eller mistro (s. 203).
Miljøet er præget af mænd. Lyng kommer også ind på Dansk Fronts Kvinder, som har en stærk anti-feministisk holdning. Disse kvidner argumenterer for at kvinder selv måvælge deres position i samfund. Det er i opposition til den opfattelse, at kvidner slet ikke skal have nogen form for uddannelse.
Konklusion: Det er ikke omkostningsfrit at være højreradikal i Danmark. (s.206) De højreradikale lever dermed i et spændingsfelt mellem egne aggressive politiske fordømmelser, samtidig med de også selv er ofre for samfundets konstante stigmatisering. (s. 207)
No comments:
Post a Comment