Tro om igen - et lalleprogram fra Danmarks Radio

Samtale fremmer forståelse - sådan hed det engang i en reklame for et mobilselskab.
Indenfor Danmarks Radio hedder det derimod: Samtale skaber fordummelse.
Sådan et program er "Tro om igen". Det skal skabe forståelse og det er sådan set fint nok. Men det skaber meget lidt forståelse når den empirisk opfattede realitet gang på gang bliver affærdiget som en myte og et glansbillede skal forestille at være realitet.
Så ender det sædvanligvis med, at begge skærmeklovne konkluderer med smil og enighed og så er alt godt.
Eller er det?
For eksempel i går. Der hev fru Khankan Matthæus 10, vers 34 frem og konkluderede triumferende at kristendommen også et "sværdvers". Ja, det er rigtigt, Jesus sagde godt nok 'sværd', men meningen er totalt hen i skoven. Og det kan man se, når man læser videre. Man behøver ikke engang være skriftklog for at se det. Hvorfor påtaler sekretæren for det Danske Bibelselskab ikke fru Khankans sludder? Til gengæld lader han, som om hendes tydning ikke kan afvises og tilføjer noget pladder og kristendommens kærlighedsbudskab for øvrigt. Hvor plat - og hvor gennemskueligt.
Pladder - pladder - pladder --- det er Danmarks Radios speciale.

Avatar - Veda - Upanishad - Purana

Vishnus oplevelser som underholdning

Jeg læser lige nu en del om hinduismen. Jeg blev færdig med Arild Hvidfeldts fremstilling, som blev udgivet af Politikkens forlag for mange år siden. Bogen omfatter en del stof, men var ikke så koncist som jeg havde håbet. Mange gange hedder det bare "en tradition" eller "en anden kilde" uden at komme ind på, hvilken tradition. eller hvilken kilde. Jeg kunne have ønsket mig mere præcise oplysninger, uden at blive stenet ihjel af en lavine af navnene.
Desuden har jeg læst nogle kilder i en dansk udvalg. Samlingen hedder "Hinduisme - en splittet tradition. I dette materiale var der også trale om forbindlesen mellem religion og politik. Man bør nok medgive, at religion er i vejen for virkellige fremskridt i Indien
Så prøver jeg at forstå Upanishaderne. Det kan være vanskeligt at begribe indholdet, derfor forstår jeg overhovedet ikke, hvorfor alle oversættelser er skrevet i et forfærdeligt opstyltet sprog.  Ni upanishader indeholder samlingen, men ingen fornuftig læsevejledning. Man skal bare sælge det som 'visdomslitteratur', så skal folk nok føle sig dumt, hvis de ikke kan følge med. Jeg har bare læst en af de mindre upanishaderne på 25 vers og det tog det meste af en eftermiddag, men jeg brugte også andre oversættelser til at få en indgang. Det ser ud til at gode gamle Deussen vil blive min vademecum.
Men der er selvølgelig også en populær side - især i Indien er alt dette sagnstof en levende tradition, især fra den samling der hedder Puranas. Jeg har således også repeteret Vishnus Avatarene som tegneserie.På en eller anden måde skal stoffet nok gå ind.