Mod lyset (Rudolph Tegnér) - Art in public spaces

Niels R. Finsen was a Danish physician from Feroese Islands. He observed that light - and rays - have a beneficient effects on organisms and was the first to use this knowledge in medical therapy. He was really popular in his time and when he died, at the age of 43 'the people followed him to the grave'. Finsen is now rather unknown, although he received the Nobel Prize for Medicine in 1903.
Rudolph Tegner is the creator of the monument in the honour of Finsen - a what a monument. Tegnér liked to produce in a monumental style. With him you are never in doubt what he is talking about. It seems that this 3-some is enjoyed the rays of light, which unfortunately were absent when I took the photo.
The statue is at the intersection of Blegdamsvej and Tagensvej in Copenhagen, close to the National Hospital (Rigshospital). 

Tegner had a propensity for anatomical details

Jesus, pengene og livet (Gretelise Holm)

En af de fornøjelser at være med i en bogklub er den at få kendskab til bøger, jeg ellers aldrig ville have læst. Formentligt ville jeg ikke havde læst denne bog, hvis ikke den var anbefalet af fagbogklubben. Der er bare det, at bogen allerede var op i februar må¨ned men jeg fik den altså først nu fra biblioteket. Nogle gange er det mellem svært og umuligt at få en aktuel titel igennem sit bibliotek. Men det viser så også, at det er en populær bog.
Holm fortæller om sin barske opvækst i det sønderjyske, med en hysterisk-religiøs mor og en voldelig far der kun til tiden kommer op af tumpe-stadiet. Og så avler de børen som hamster. Holm sætter lup på de vilkår, mennesker må have når et samfund kun er minimalsolidarisk, et samfund som synes at være paradiset for Liberal Alliance. Det er en verden, hvor meget talent ville gå til spilde, et socialdarwinistisk samfund. Holm møder ved skær tilfældighed en lærer der gør det muligt for hende at få realeksamen i Kolding - og socialkontoret i hendes hjemby knurrer, fordi de skal betale for undervisningen. De så det meget hellere at Gretelise havde tjent som børneslave hos en rig bonde.
Bogen giver en god forståelse for, hvorfor Holm er som hun er. Og den virker også relevant i den nutidige diskussion om hvorvidt et samfund skal være solidarisk eller ej.
Bogen omhandler hendes familie og hendes eget liv op til 1970, til sidst bebuder hun en fortsættelse. Jeg glæder mig til den. 

Holm bestyrede også et ismejeri med sine brødre ...

Upassende sociologi (4)

Jeg vender tilbage til antologien I samfundets sprækker fra 2007, denne gang læste jeg:

Kønsforvirring ? - en undersøgelse af kønsidentitet blandt transvestiter (s. 251-272) af  Dorte Raaby Andersen og Malene Frøkjær Krogsgaard

Forfatterne har kun talt med et begrænset antal personer. De åbner derfor for muligheden, at der er andre begrundelser for transvestisme. Der er transvestisme (1) som en mulighed for to personer og/eller roller, (2) som en leg og (3) some en integration af kvindelighed.(s.254)

Transvestitter passer ikke ind i den "heteroseksuelle matrice" hvor sex (biologisk køn) er lig med gender (socialt køn).
Transvestismen praktiseres af mange i det skjulte, men der er også nogle, som er åben og lever nærmest på fuld tid som transvestitter.

Jeg er Zlatan Ibrahimovic (2011)

Oversat fra Jag är Zlatan Ibrahimovic af Birgitte Steffen Nielsen, told to David Lagercrantz.

Jeg læste bogen kun fordi den var månedesn bog i Fagbogklubben. Indlæg #1
Ja, han skriver godt nok en del om respekt, bl. a, i kapitel 11, hvor han beklager den manglende respekt fra pressens side. Han huggede dette guldkorn fra en eller anden italiensk træner. -  Men hvad er der egentligt respektabelt omkring Zlatan? Han er god til at sparke til nogle bolde - det er en færdighed, der fordrer ikke særlig meget respekt i min verden. Han er også uhyggelig god til at stjæle cykler - skal man respektere ham for det også? Eller når han skal af med nogen vrede - men kan jo altid sige 'undskyld' efter det - også meget lidt respektabelt.
Jeg kan altså slet ikke holde Zlatan ud. Han er vældig stolt at sin "vrede" og når han nikker endnu en skalle eller når han som adrenalin-junkie fræser hen over de svenske motorveje.
Jeg er kommet igennem ca. 2/3 af bogen og nu synes han at det er på tide til at blive voksen. Men i stedet for at blive i sygehuset da hans lille dreng skal opereres, tager han hellere hjem for lege med sin Xbox (skal han også have respekt for det?)
Det er svært at få sympati for dette primitive menneske, endsige respekt. Måske kommer det på de sidste 100 sider.

Zlatan - en gennemført rå børste

Indlæg #2 derfra:

Nu blev jeg færdig med bogen. Det bedste er dens ærlighed. Zlatan giver et autentisk billede af sig selv, intet skønmaleri, ikke navlebeskuende. At det er svært at holde ham ud, er derimod noget helt andet.
Jeg havde hentet den fra ereolen, men der har den bare 305 sider. E-bogen må altså have en anden ombrydning.
Zlatan skriver om sin vej og opfordrer andre unge, at finde deres egen vej. Det er for så vidt godt, at han ikke giver den som rollemodel. Han medgiver, at han har gjort mange dumme ting - og det har vi rigeligt kunne bevidne. En af de ting jeg ikke kan lide er hans ubeherskede vrede. På s. 278 (fx) hedder det ligefrem: "Så skal I lade mig smadre ting i fred". - Og det er ikke nok med at nogen eller noget er "provokerede", nej, han kan også gå fra koncepterne når noget "føles provokerende". Klubben burde sende ham til et eller andet anger management kursus.
Han skriver en del om sin opvækst. Det er vel ikke Rosengårds skyld, at hans mor er hysterisk og at faren er en drukkenbold. Jeg blev ikke forundret at svenskerne prøvede at lave en underskriftsaktion imod ham. Er det ikke forståeligt, at de ikke ville have at deres unger kom hjem med brækket næse. Så skal ingen Zlatan lade som om det var en småracistisk aktion imod ham.
På den anden side skulle han ser klarere, at han ikke kom til sidst til at bebo et fængsel, fordi der hele tiden var nogen som så hans potentiale og hjalp ham ikke at være i vejen for sig selv.
Hvad tænker hans fans mon om ham som person? Synes de, at hans facon er cool?
Jeg er som nævnt før ikke den store fodbold fan og kan ikke udtale mig om spillestil osv. Men det er et positivt træk i Zlatan, at han ikke smører tyk på med sine bedrifter om alle de gode driblinger og hvad ved jeg - han fortæller måske mere om de ting, som ikke var så god. Og det understreger igen hans ærlighed.

Beton (Jakob Mathiassen)

Jeg ville ikke have læst denne bog, hvis ikke den var blevet månedens bog i fagbogklubben. Der blev den - desværre - ikke diskuteret voldsom meget.
Anbefalingerne til bogen påpeger, at man under læsnigen ofte spørger sig 'jamen er der stadigvæk sådan'. Mathiassen siger derimod, at det er blevet værre i de sidste år. Og meget tyder på, at det vil blive værre endnu hvis ikke der sker en eller form for social engineering.
Mathiassen skriver på s. 144: "Alene det, der i dag findes nye grupper af magtesløse og rettighedsløse, siger noget om, at der er gået et eller andet galt."
Er der tegn på. at det vil gå bedre?  Eller er det stadig væk som Warren Buffett sagde: There's class warfare, all right, but it's my class, the rich class, that's making war, and we're winning. (New York Times 26.11.2006)

Hvordan vil man læse bogen om 100 år? Mathiassen skriver om de ufaglærte, som samfundets bund og de faglærte som overgår til middelstand. Kan man forestille sig, at der efter Buffetts klassekrig kun er to klasser tilbage: overklassen vs. underklassen?
OK, det bliver spekulativt -- men hvordan fortsætter udviklingen, hvis ikke der sker et eller andet?
Det er godt at Mathiassen giver en stemme til dem der ellers ikke bliver hørt.Derfor er det en vigtig bog.

Beton - relevante historier fra bunden

Real Lives in North Korea

North Korea is, arguably, the most horrible country of the world. Sometimes there is a sort of competition which ideology is the worst. Communism must be the champion. While Pol Pot succeeded in killing about one fifth of his population in approximately three years, Kim Yong-il from the so-called DPRK is a long-time expert of starving his people. While he grew fat, he allowed to starve between 800.000 to 3.5 million people to starve to death. North Korea is a dysfunctional state, the next famine probably just lurking around the corner.

How do people survive in such an environment? In Nothing To Envy Barbara Demick gives a voice to those North Koreans who made it to to the south. This book is non-fiction, but breath taking as few.

Dictator Kim smiling to the starving people

We follow the indoctrination of kids from kindergarten onwards. We see how the system litters their brain with hymns in praise of the godly Kims, we see how the ideology prevails all text books and we learn how they are cut off from any information from the outside world.

We also hear about a system of spying and denunciation. Everywhere there might be somebody who might tell if you show symptoms of disbelief in the glorious leadership. Considerable portions of the population are already in labour camps. Death penalty and public executions for minor offences are also a popular measure to tame the people.

We follow also the life of a brilliant student, who in spite of a poor class background made it to the showcase university of the country. His girl-friend also had a poor class-background, so their relationship had to be in complete secrecy. The system discourages intimacy - it took them three years until they hold hands and three years more to something that could be called kiss, but was actually nothing more than a short reaching of cheeks. Victorian Romances were more bold than the lives of these young people. The system of North Korea is not only divided into classes, but highly racist. Not only they apply the notion of "tainted blood" to those who might be potentially critical to the regime, but they see themselves as a race that is far superior to anything else that is living on this planet.

We understand what a difficult decision it still was to leave the country and start a new life after the system had put the virus into their brains - maybe not everything was a lie...? Maybe some of the fairy tales the regime told were right anyway?

The book tells the lives of six persons from North Korea, how they made it through the famine, what made them defect finally. Heart-breaking to read when they realise that they had wasted their lives until now and how they are living now under new conditions.

The epilogue is about waiting. While Kim Jong il no longer disgraces this earth, another fatty ha succeeded him. We will have to wait a long time until the regime collapses. The regime already proved that they don't care much about a million more less to suppress.