Oversat fra Jag är Zlatan Ibrahimovic af Birgitte Steffen Nielsen, told to David Lagercrantz.
Jeg læste bogen kun fordi den var månedesn bog i Fagbogklubben. Indlæg #1
Ja, han skriver godt nok en del om respekt, bl. a, i kapitel 11, hvor han beklager den manglende respekt fra pressens side. Han huggede dette guldkorn fra en eller anden italiensk træner. - Men hvad er der egentligt respektabelt omkring Zlatan? Han er god til at sparke til nogle bolde - det er en færdighed, der fordrer ikke særlig meget respekt i min verden. Han er også uhyggelig god til at stjæle cykler - skal man respektere ham for det også? Eller når han skal af med nogen vrede - men kan jo altid sige 'undskyld' efter det - også meget lidt respektabelt.
Jeg kan altså slet ikke holde Zlatan ud. Han er vældig stolt at sin "vrede" og når han nikker endnu en skalle eller når han som adrenalin-junkie fræser hen over de svenske motorveje.
Jeg er kommet igennem ca. 2/3 af bogen og nu synes han at det er på tide til at blive voksen. Men i stedet for at blive i sygehuset da hans lille dreng skal opereres, tager han hellere hjem for lege med sin Xbox (skal han også have respekt for det?)
Det er svært at få sympati for dette primitive menneske, endsige respekt. Måske kommer det på de sidste 100 sider.
Indlæg #2 derfra:
Nu blev jeg færdig med bogen. Det bedste er dens ærlighed. Zlatan giver et autentisk billede af sig selv, intet skønmaleri, ikke navlebeskuende. At det er svært at holde ham ud, er derimod noget helt andet.
Jeg havde hentet den fra ereolen, men der har den bare 305 sider. E-bogen må altså have en anden ombrydning.
Zlatan skriver om sin vej og opfordrer andre unge, at finde deres egen vej. Det er for så vidt godt, at han ikke giver den som rollemodel. Han medgiver, at han har gjort mange dumme ting - og det har vi rigeligt kunne bevidne. En af de ting jeg ikke kan lide er hans ubeherskede vrede. På s. 278 (fx) hedder det ligefrem: "Så skal I lade mig smadre ting i fred". - Og det er ikke nok med at nogen eller noget er "provokerede", nej, han kan også gå fra koncepterne når noget "føles provokerende". Klubben burde sende ham til et eller andet anger management kursus.
Han skriver en del om sin opvækst. Det er vel ikke Rosengårds skyld, at hans mor er hysterisk og at faren er en drukkenbold. Jeg blev ikke forundret at svenskerne prøvede at lave en underskriftsaktion imod ham. Er det ikke forståeligt, at de ikke ville have at deres unger kom hjem med brækket næse. Så skal ingen Zlatan lade som om det var en småracistisk aktion imod ham.
På den anden side skulle han ser klarere, at han ikke kom til sidst til at bebo et fængsel, fordi der hele tiden var nogen som så hans potentiale og hjalp ham ikke at være i vejen for sig selv.
Hvad tænker hans fans mon om ham som person? Synes de, at hans facon er cool?
Jeg er som nævnt før ikke den store fodbold fan og kan ikke udtale mig om spillestil osv. Men det er et positivt træk i Zlatan, at han ikke smører tyk på med sine bedrifter om alle de gode driblinger og hvad ved jeg - han fortæller måske mere om de ting, som ikke var så god. Og det understreger igen hans ærlighed.
Ja, han skriver godt nok en del om respekt, bl. a, i kapitel 11, hvor han beklager den manglende respekt fra pressens side. Han huggede dette guldkorn fra en eller anden italiensk træner. - Men hvad er der egentligt respektabelt omkring Zlatan? Han er god til at sparke til nogle bolde - det er en færdighed, der fordrer ikke særlig meget respekt i min verden. Han er også uhyggelig god til at stjæle cykler - skal man respektere ham for det også? Eller når han skal af med nogen vrede - men kan jo altid sige 'undskyld' efter det - også meget lidt respektabelt.
Jeg kan altså slet ikke holde Zlatan ud. Han er vældig stolt at sin "vrede" og når han nikker endnu en skalle eller når han som adrenalin-junkie fræser hen over de svenske motorveje.
Jeg er kommet igennem ca. 2/3 af bogen og nu synes han at det er på tide til at blive voksen. Men i stedet for at blive i sygehuset da hans lille dreng skal opereres, tager han hellere hjem for lege med sin Xbox (skal han også have respekt for det?)
Det er svært at få sympati for dette primitive menneske, endsige respekt. Måske kommer det på de sidste 100 sider.
Zlatan - en gennemført rå børste |
Nu blev jeg færdig med bogen. Det bedste er dens ærlighed. Zlatan giver et autentisk billede af sig selv, intet skønmaleri, ikke navlebeskuende. At det er svært at holde ham ud, er derimod noget helt andet.
Jeg havde hentet den fra ereolen, men der har den bare 305 sider. E-bogen må altså have en anden ombrydning.
Zlatan skriver om sin vej og opfordrer andre unge, at finde deres egen vej. Det er for så vidt godt, at han ikke giver den som rollemodel. Han medgiver, at han har gjort mange dumme ting - og det har vi rigeligt kunne bevidne. En af de ting jeg ikke kan lide er hans ubeherskede vrede. På s. 278 (fx) hedder det ligefrem: "Så skal I lade mig smadre ting i fred". - Og det er ikke nok med at nogen eller noget er "provokerede", nej, han kan også gå fra koncepterne når noget "føles provokerende". Klubben burde sende ham til et eller andet anger management kursus.
Han skriver en del om sin opvækst. Det er vel ikke Rosengårds skyld, at hans mor er hysterisk og at faren er en drukkenbold. Jeg blev ikke forundret at svenskerne prøvede at lave en underskriftsaktion imod ham. Er det ikke forståeligt, at de ikke ville have at deres unger kom hjem med brækket næse. Så skal ingen Zlatan lade som om det var en småracistisk aktion imod ham.
På den anden side skulle han ser klarere, at han ikke kom til sidst til at bebo et fængsel, fordi der hele tiden var nogen som så hans potentiale og hjalp ham ikke at være i vejen for sig selv.
Hvad tænker hans fans mon om ham som person? Synes de, at hans facon er cool?
Jeg er som nævnt før ikke den store fodbold fan og kan ikke udtale mig om spillestil osv. Men det er et positivt træk i Zlatan, at han ikke smører tyk på med sine bedrifter om alle de gode driblinger og hvad ved jeg - han fortæller måske mere om de ting, som ikke var så god. Og det understreger igen hans ærlighed.
No comments:
Post a Comment