Jeg er i forvejen rigeligt forsynet med musik, men der er altid noget nyt at opdage. jeg læste i morges en anmeldelse af Rudolph Simonsen (1889-1947). For mig, der er født med en nærmest uudtømmelig nysgerrighed, noget at spidse ørerne. Selvfølgelig - der er altid gang i de gamle travere, men altid skulle have en chance at blive hørt i det mindste en enkelt gang.- I gamle dage skulle jeg møjsommelig hente skiven fra biblioteket, eventuelt leve med at brugerne før mig havde brugt pladen som frisbee-skive eller morgenmads-tallerken. Eller den skulle hentes fra fjernlån, i håbet at den var tilgængeligt et eller andet sted.
I lytteklubben havde nogen fortalt om Spotify. I Klassisk læste jeg desuden om Classify - en apps som gør det nemmere at styre ens tørst på musik. Jeg var først en smule betænkeligt, da datamolokken facebook ville have fat i mine data, men jeg meldte jeg mig alligevel ind.
Og rigtigt - der var CD'en med det samme. Sønderjyllands Symfoniorkester spillede den kedelige musik på den smukkest tænkelige måde. Simonsen komponerede ikke så meget, måske har nogen fortalt ham, at det med at komponere ikke var kans stærke side. Værkerne er pæne, nydelige - og det er så det.
Jeg har næsten glemt dem allerede. Den første symfoni hedder Zion. Den første sats skildrer den babyloniske fangenskab og i andensatsen kommer bebudelsen om frelse. Mærkelig nok er bebudelsen længere end fangenskabet - og også mere interessant i mit øre.
Jeg har været nødt til at skære ned på indkøb i kulturens verden. Derfor er disse tjenester mere end guld værd. Jeg fandt da også straks Nightingale-kvartettens indspilning af Rued Langgaards strygekvartetter. Satsen Bortkørende Tog fra hans anden strygekvartet blev særligt fremhævet.
Og på opdagelsen kom jeg også omkring min stjerne - Richard Wagner. Som sagt, jeg følger ikke længere så meget med i nyudgivelser. Derfor vidste jeg heller ikke, at man nu kan få en indspilning af hans tidlige ouverture König Enzio. I dag hørte jeg også først gang hans Concert-Ouvertüre nr. 2. Nu er det sådan, at man have et langt og lykkeligt liv uden nogensinde at have hørt disse værker, men de er nu alligevel en del af det store hele. Man kan retfærdiggøre indspilningen af disse Wagner-ting for historisk fuldstændighed.
IOg selvom Simonsen måske med rette er gået ind i glemmebogen, så er det godt, at man har mulighed for at høre disse værker fra anden eller tredje-divisision.
By the way: for min skyld kan Telia laver alle de reklamer de vil; jeg opgiver ikke mit gode TDC-abonnement.
I lytteklubben havde nogen fortalt om Spotify. I Klassisk læste jeg desuden om Classify - en apps som gør det nemmere at styre ens tørst på musik. Jeg var først en smule betænkeligt, da datamolokken facebook ville have fat i mine data, men jeg meldte jeg mig alligevel ind.
Og rigtigt - der var CD'en med det samme. Sønderjyllands Symfoniorkester spillede den kedelige musik på den smukkest tænkelige måde. Simonsen komponerede ikke så meget, måske har nogen fortalt ham, at det med at komponere ikke var kans stærke side. Værkerne er pæne, nydelige - og det er så det.
Jeg har næsten glemt dem allerede. Den første symfoni hedder Zion. Den første sats skildrer den babyloniske fangenskab og i andensatsen kommer bebudelsen om frelse. Mærkelig nok er bebudelsen længere end fangenskabet - og også mere interessant i mit øre.
Jeg har været nødt til at skære ned på indkøb i kulturens verden. Derfor er disse tjenester mere end guld værd. Jeg fandt da også straks Nightingale-kvartettens indspilning af Rued Langgaards strygekvartetter. Satsen Bortkørende Tog fra hans anden strygekvartet blev særligt fremhævet.
Og på opdagelsen kom jeg også omkring min stjerne - Richard Wagner. Som sagt, jeg følger ikke længere så meget med i nyudgivelser. Derfor vidste jeg heller ikke, at man nu kan få en indspilning af hans tidlige ouverture König Enzio. I dag hørte jeg også først gang hans Concert-Ouvertüre nr. 2. Nu er det sådan, at man have et langt og lykkeligt liv uden nogensinde at have hørt disse værker, men de er nu alligevel en del af det store hele. Man kan retfærdiggøre indspilningen af disse Wagner-ting for historisk fuldstændighed.
IOg selvom Simonsen måske med rette er gået ind i glemmebogen, så er det godt, at man har mulighed for at høre disse værker fra anden eller tredje-divisision.
 |
| I dag smagte jeg på Langgaards strygekvartetter. |
 | ||
| Takket være Spotify hørte jeg også Simonsens kedelige symfonier. |
By the way: for min skyld kan Telia laver alle de reklamer de vil; jeg opgiver ikke mit gode TDC-abonnement.
No comments:
Post a Comment