Upassende sociologi (4)

Jeg vender tilbage til antologien I samfundets sprækker fra 2007, denne gang læste jeg:

Kønsforvirring ? - en undersøgelse af kønsidentitet blandt transvestiter (s. 251-272) af  Dorte Raaby Andersen og Malene Frøkjær Krogsgaard

Forfatterne har kun talt med et begrænset antal personer. De åbner derfor for muligheden, at der er andre begrundelser for transvestisme. Der er transvestisme (1) som en mulighed for to personer og/eller roller, (2) som en leg og (3) some en integration af kvindelighed.(s.254)

Transvestitter passer ikke ind i den "heteroseksuelle matrice" hvor sex (biologisk køn) er lig med gender (socialt køn).
Transvestismen praktiseres af mange i det skjulte, men der er også nogle, som er åben og lever nærmest på fuld tid som transvestitter.

Beton (Jakob Mathiassen)

Jeg ville ikke have læst denne bog, hvis ikke den var blevet månedens bog i fagbogklubben. Der blev den - desværre - ikke diskuteret voldsom meget.
Anbefalingerne til bogen påpeger, at man under læsnigen ofte spørger sig 'jamen er der stadigvæk sådan'. Mathiassen siger derimod, at det er blevet værre i de sidste år. Og meget tyder på, at det vil blive værre endnu hvis ikke der sker en eller form for social engineering.
Mathiassen skriver på s. 144: "Alene det, der i dag findes nye grupper af magtesløse og rettighedsløse, siger noget om, at der er gået et eller andet galt."
Er der tegn på. at det vil gå bedre?  Eller er det stadig væk som Warren Buffett sagde: There's class warfare, all right, but it's my class, the rich class, that's making war, and we're winning. (New York Times 26.11.2006)

Hvordan vil man læse bogen om 100 år? Mathiassen skriver om de ufaglærte, som samfundets bund og de faglærte som overgår til middelstand. Kan man forestille sig, at der efter Buffetts klassekrig kun er to klasser tilbage: overklassen vs. underklassen?
OK, det bliver spekulativt -- men hvordan fortsætter udviklingen, hvis ikke der sker et eller andet?
Det er godt at Mathiassen giver en stemme til dem der ellers ikke bliver hørt.Derfor er det en vigtig bog.

Beton - relevante historier fra bunden

Upassende sociologi (3)

Livet på landevejen - et sociologisk studium af vagabondkulturen af Joan Kirkebak, Henrik Urban Meyer, Gitte Hundal Mikkelsen, Anders Hess Pedersen, Anette Rodkjær, Anne Marie Bach Svendsen (s. 273-298)

Der findes tre typer af vagabonder: helårsvagabonder, halvårsvagabonder (som fravælger livet på landevejen i den kolde årstid og som også kaldes for luksusvagabonder) og markedsvagabonder, som har opgivet livet på landevejen men holder kontakten til miljøet ved lige i forbindelse med store markeder. (s. 279)
Selv om livet i fulstændig uafhængighed fremstilles som positivt, er der også slagsider: ensomhed (hunden som makker). Ved bestemte lejligheder savnes livet i fællesskabet.
Livet som vagabond bliver valgt af forskelliger årsager, gennemgående bliver skilsmisse, men også opsigelse nævnt, eller et andet brud i hverdagen. (s.285)
Vagabonder har en aflagt uniform (krav: det skal være foræret) med forskelligt pynt og en vogn (ofte en barnevogn) tilfælles. De får et individuelt øgenavn.
Der findes navngivningsceremonier. De store komsammener er på Egeskov Marked, Døllefjelde-Musse Marked og Hjallerup Marked. Vagabonderne opretholder en facade udadtil. Det er vigtigt for dem at optræde som hyggelige mennesker.
Vagabond samfundet har sine regler og deres overtrædelse fører til midlertidig udsødelse af samfundet.

Upassende sociologi (2)

Man læser ideelt set for at blive klogere. Nu har jeg lært om en gruppe hvis eksistens jeg havde ingen anelse om - infantilister. I antologien jeg nævnte tidligere skriver Helle Bendix Lauritzen, Stine Lyngborg og Camilla Holmskov Nellemann om Infantilister - blebørn i voksne kroppe (s. 55-79)
Det var forfatterinderne vigtigt, at de efter at have erhvervet sig intimate knowledge (et begreb som står i kontrast til guilty knowledge) ikke udstillede deres undersøgelsespersoner.
Der findes åbenbart forskellige former for infantilisme, så som voksenbaby (hvor diverse suttebarn-feticher og rollespil indgår), men også teen-baby (hvor vedkommende forsteller sig at være i teenage årene), sissy-baby (hvor en mand indlever sig i rollen som af baby af det andet køn) og også 'dyrebarn', hvor legen går ud på at være hundehvalp eller løveunge. I artiklen læsder vi dog kun om personer af kategorien voksen-baby
Fællestræk for dem allesammen er: b. a. regression og ansvarsfralæggelse. Det rummer ikke nødvendigvis et element af seksulitet, men er en stor og velintegreret del af deres personlighed (s. 62).
En sådan afvigerkarriere (deviant career kaldes det af sociologerne) starter i en alder af  7 til 10 år, hvor infantilister opdager deres fascination af babyverdenen; de opdager også at de har det anderledes end deres omgivelse og de er er klar over det potentielle stigma. Men kan kalde det en uovernstemmelse mellem deres virkelige sociale identitet (som infantilist) og den tilsyneladende sociale identitet (som 'normalt' fungerende).
I teenage årene opdages at denne lyst ikke er almindeligt; de går derfor rundt med en latent frygt for at blive opdaget, da en afsløring synes at kunne ødelægge vedkommendes liv (s. 71).
I voksnenalder bliver lysten accepteret og integreret i de vedkommendes liv; Infantilister opdager, at de ikke er anderledes end så mange andre, og [det] kan således være med til at skabe en beroligelse indadtil og samtidig et bindeled udadtil. (s. 74).
Der bliver dog spørgsmålet tilbage, hvordan denne fetich opstår. Tilsyneladende er der ingen fælles faktorer i disse personernes liv. Besvarelsen af spørgsmålet hører således hen i psykologien, ligedes som forklaringen, hvorfor der er flest mænd, der har denne lyst.

Upassende sociologi (1)

Aalborg Universitet udgav (udgiver) et tidsskrift som skulle formidle universitetets forskning til en bred offentlighed. Der så jeg en notits om denne bog, som jeg nu begyndte at læse. Bogen hedder I samfundets sprækker og handler altså om upassende sociologi.
Michael Hviid Jacobsen (red.): I samfundets sprækker. Studier i upassende sociologi - II. Ålborg 2007 [Aalborg Universitetsforlag]

Jeg begyndte med Jeppe Lyngs artikel Højreradikale biografier - fortælinger om fremmedgørelse, vrede og modstand. (s. 179-209)

Højreradikalismen findes i tre varianter: authoritarians, nationalistics og xenophobics. Den sidste gruppe gruppe er den mest radikale og Lyng fokusserer på medlemmer af denne gruppe.
Hans metode er dels interviews, dels en observationsrække. En generel vanskelighed var, at gruppen ikke ville lade sig undersøge eller opførte sig ikke som de plejer - den velkendte 'forksereffekt'.
Alligevel lykkedes det ham, at finde frem til nogle biografier:
Jens - den nationalsocialistiske rollespiller
Frida - den biseksuelle patriot
Lars - den højreradikal fodboldfan
Julie - den kvindelige Darwinist

Det var en betingelse, at de skulle have reflekteret over alternative styreformer og ikke være 'bare imod'. Lyng finder ud af:
Ensomhed og fremmedgørelse er to perspektiver, der går hånd i håmd med de højreradikales udvikling. (s. 197) I de biografiske præsentationer kan det ses, at de portrætterede på den ene eller på den anden måde har været ofre i en meget ung alder. (s.199)
Der e en socioøkonomisk slagside: familiemæsigt kommer de ofte af den nederste socialgruppe og så har de en følelse af, at samfundet tvinger dem til permanent arbejdsløshed via fordomsfuldhed eller mistro (s. 203).
Miljøet er præget af mænd. Lyng kommer også ind på Dansk Fronts Kvinder, som har en stærk anti-feministisk holdning. Disse kvidner argumenterer for at kvinder selv måvælge deres position i samfund. Det er i opposition til den opfattelse, at kvidner slet ikke skal have nogen form for uddannelse.
Konklusion: Det er ikke omkostningsfrit at være højreradikal i Danmark. (s.206) De højreradikale lever dermed i et spændingsfelt mellem egne aggressive politiske fordømmelser, samtidig med de også selv er ofre for samfundets konstante stigmatisering. (s. 207)