En dansk film giver mig lejlighed til at skrive noget på dansk.
Hvad kan man sige om denne film? På den ene side er den imponerende, på den anden side er det også en forfærdelig hetsfilm. Lad os tage den forfra.
Der er Johannes som flytter tilbage til sin landsby og sine forældrenes gård. Der er meget der skal laves og Alain, en flygtning from den bosniske borgerkrig hjælper ham. Lars er en dygtig sagfører, men nu søger han altså tilbage til rødderne. Han har en bror som er en født loser, permanent alkoholiseret, men med stærke meninger om sig selv. Han han lige gjort sin kæreste gravid, men det gør hans fremtid heller ikke lysere. Og så boller hans kæreste udenom. Han er lastbilchauffør og begår lige i staren af filmen et trafikdrab. Det lykkes ham at skubbe skylden over på Alain. Den drabtes mand har været i militæret og nu slår det klik for ham: ondskaben bryder løs. Lynchstemning. Johannes, det eneste gode menneske tilbage, prøver at beskytte Alain, men det bliver vanskeligt, når der er alle mod en. Ja, det bliver et blodbad.
Ja, filmen har altså to dele: eksposition og eksplosion. Jeg kunne lide første del så nogenlunde. Her er der gode karaktertegninger, men allerede med en tendens til at blive karikatur. En landsby på den jyske vestkyst, med "indestængt vrede" og konflikter som ridser i landsbyens idyl. - Anden del giver endeligt foder til dem der kom for at se en horrorfilm. Ingvar bliver for hurtigt en dæmonisk figur. Og medens vi ikke have grund til at tro at Alain ikke er velintegreret i landsbysamfundet, så kipper stemningen lynhurtigt. Hvorfor skal vi pludseligt acceptere at Alain bliver opfattet som neger for at understrege at han er anderledes?
Det onde er selvfølgeligt indeboende i landsbyboerne. Og dets udbrud er rent ud sagt latterligt, iscenesat som det var Night od the Living Dead. Ikke én eneste siger imod, alle falder for dæmonens stemme. Alle vil øve selvtægt. Det er en del af Bornedals dagsorden, at vise hvor racistisk dette samfund i bund og grund er. Og her bliver Fri os fra det onde en diffamerende hetsfilm. Det hjælper heller ikke at Bornedal instruerer den som en slags zombiefilm.
Også Johannes opdager bæstet i sin egen bryst, men i hans tilfælde blive aggressionen kanaliseret til det godes kamp mod det onde. Lasse Rimmer spiller dette skift ganske glimrende. Det var modig, men alligevel passende i hele konceptet, at undermåleren Lars bliver spillet af Jens Andersen, som var helten i dette årtusinds værste danske film Polle Fiction. Det er nok med vilje at Bornedal skaber en krydsreference til dette univers.
Kameraet er tildels godt nok, men landsbyen er aldelse drænet for farver. Jeg bryder mig ikke om landsbyer, men sådan noget har de stakkels mennesker der heller ikke fortjent.
4/10
Hvad kan man sige om denne film? På den ene side er den imponerende, på den anden side er det også en forfærdelig hetsfilm. Lad os tage den forfra.
Der er Johannes som flytter tilbage til sin landsby og sine forældrenes gård. Der er meget der skal laves og Alain, en flygtning from den bosniske borgerkrig hjælper ham. Lars er en dygtig sagfører, men nu søger han altså tilbage til rødderne. Han har en bror som er en født loser, permanent alkoholiseret, men med stærke meninger om sig selv. Han han lige gjort sin kæreste gravid, men det gør hans fremtid heller ikke lysere. Og så boller hans kæreste udenom. Han er lastbilchauffør og begår lige i staren af filmen et trafikdrab. Det lykkes ham at skubbe skylden over på Alain. Den drabtes mand har været i militæret og nu slår det klik for ham: ondskaben bryder løs. Lynchstemning. Johannes, det eneste gode menneske tilbage, prøver at beskytte Alain, men det bliver vanskeligt, når der er alle mod en. Ja, det bliver et blodbad.
Ja, filmen har altså to dele: eksposition og eksplosion. Jeg kunne lide første del så nogenlunde. Her er der gode karaktertegninger, men allerede med en tendens til at blive karikatur. En landsby på den jyske vestkyst, med "indestængt vrede" og konflikter som ridser i landsbyens idyl. - Anden del giver endeligt foder til dem der kom for at se en horrorfilm. Ingvar bliver for hurtigt en dæmonisk figur. Og medens vi ikke have grund til at tro at Alain ikke er velintegreret i landsbysamfundet, så kipper stemningen lynhurtigt. Hvorfor skal vi pludseligt acceptere at Alain bliver opfattet som neger for at understrege at han er anderledes?
Det onde er selvfølgeligt indeboende i landsbyboerne. Og dets udbrud er rent ud sagt latterligt, iscenesat som det var Night od the Living Dead. Ikke én eneste siger imod, alle falder for dæmonens stemme. Alle vil øve selvtægt. Det er en del af Bornedals dagsorden, at vise hvor racistisk dette samfund i bund og grund er. Og her bliver Fri os fra det onde en diffamerende hetsfilm. Det hjælper heller ikke at Bornedal instruerer den som en slags zombiefilm.
Også Johannes opdager bæstet i sin egen bryst, men i hans tilfælde blive aggressionen kanaliseret til det godes kamp mod det onde. Lasse Rimmer spiller dette skift ganske glimrende. Det var modig, men alligevel passende i hele konceptet, at undermåleren Lars bliver spillet af Jens Andersen, som var helten i dette årtusinds værste danske film Polle Fiction. Det er nok med vilje at Bornedal skaber en krydsreference til dette univers.
Kameraet er tildels godt nok, men landsbyen er aldelse drænet for farver. Jeg bryder mig ikke om landsbyer, men sådan noget har de stakkels mennesker der heller ikke fortjent.
4/10
 |
| Lars bliver meget tørstig på landevejen |
 |
| Johannes og Alain graver sammen |
 |
| Lars trænger til at få vasket hår |
No comments:
Post a Comment