Den åndløse dansker (Godtfredsen)

Jeg læste bogen fordi den er månedens fagbog i DRs læseklub.
For at forstå hvad Sørine Gotfredsen mener med åndløshed, skal hun først definere hvad ånd egentligt er. Det gør hun i sin indledning, hvor hun også kommer omkring begreberne pligt skyld og ansvar. Hun mener, at "mennesker, der gradvist mister evnen til  at se sig selv i forhold til Gud og evighed, stille og roligt vil skabe et åndeligt fattigere fællesskab." Bogens titel skulle altså have været "Den gudløse dansker", men så ville den nok ikke sælge så meget.
Gotfredsen ser spiritualitet ikke som et alternativ - hun har nogle overfladiske bemærkninger til Dalai Lama. Hvis i Gotfredsens verden åndfuldhed er lig med gudelighed, så er hendes sigte i følge min mening dog alt for lavt. Mødet med det hellige (som Rudolf Otto sagde det) eller bare oplevelsen af transcendens kan foregå på mange måder, ikke kun via den kristelige gud.
Kapitel 1 handler om "Fjernsyn håner mennesket". Det er det tv som finansierer sig selv igennem stratenrøveri og internat skat hun taler. Her er vi hurtigt enige: public service tv ynder (med DR2 som delvis undtagelse) de mest pøbelagtige tendenser i samfundet. -- Mellemrubriken 'Ophøjelsen af det dumme svin' siger tydeligt hvilken slags programmer hun taler om.
Kapitel 2 handler om 'Journalistens farlige magt'. Gotfredsen er ikke bange at hænge folk ud. Vi ville alligevel havde vist, hvem hun taler om: journalisten der er mikrofonholder. - 'Form uden indhold' er mellemrubrikken der sammenfatter hendes sigte.
'Sporten og de intellektuelle drengerøve' er det 3. kapitel. Her går det ud over Jørgen Leth og hans skole. Gotfredsen er imod heltedyrkelsen. Godt nok, for min skyld kunne man sagtens sløjfe alle sportsprogrammer i tv.
Videre med 'den egoistiske børnefamilie' i kap. 4. Her går det ud over disse typer som anser børn som en slags projekt til deres selvrealisering. Godt nok for min skyld -- og ikke særligt relevant for mig personligt.
Så til ligestilling. Gotfredsen mener, at ligestillingen ikke må udviske forskellen mellem kønnene. Jeg henter min bemærkning fra litteratursiden:

At udviske forskellen mellem kønnene - hvordan skulle det lade sig gøre?
Gotfredsen modstiller 'natur' og 'social konstruktion' - det naturlige er godt i hendes verden. I filosofien kalder man det vist for en naturalistisk fejlslutning.
Selvfølgelig er Gotfredsen nødt til at vende tilbage til naturen og til det hun forstår som skabelsesorden, for i det Nye Testamente finder hun vers som disse:
"En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt;   men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed." (1. brev til Timoteus)
Nu lever Gotfredsen bestemt ikke i stilhed - og det er godt at det er sådan.

Så kommer hun til religion og folkekirken. Hendes bemærkninger om nyateister kunne godt mere skarpere. Jeg er personligt træt af deres aggressive frembrusen. Fundament i vores kultur er arven fra antikken og den kristne tradition. Bliver basis fjernet, oversaver vi grenen som vi sidder på. Argumentation fra nyateisterne forkommer mig åndsvag
Mærkeligt nok er Gotfredsen meget tam i sit forsvar for kristendommen. Man kunne godt ønske sig en fortælling om hendes vej til åndfuldhed og mødet med gud.
Den sidste del er om politik. Her er hendes helte de nationalkonservative - hvilket næppe er en overraskelse. Han refererer til Platons stat (som har alle kendetegn af et diktatur. Hun hviler også på adskillige politikers manglende dannelse. Her er min bemærkning fra litteratursiden:

Jeg mener nu ikke, at politikerne skal være filosoffer. Men de må gerne have en vision om det samfund de ønsker sig.Max Weber sagde, at politik var ligesom bore hul i tykke brædder. Så, visionen må gerne rækker længere end den aktuelle mandatsperiode.
Citatet fra Espersen viser, at hun mangler sådan en vision, som hun måske kunne hente fra "støvede bøger". Men hvad mener hun egentligt med støvede bøger? Er det Aristoteles, Macchiavelli, Rawls -- eller hvad? Espersens citat er en typisk dumsmart bemærkning der skal paradere som pragmatisme.
Jeg synes forresten heller ikke at politik skal være højstemt.

 Nuvel, Gotfredsen slutter i en spinkel optimistisk tone. Hun ser hist og her små stiklinger af håb - og så længe der er alternativer, så  længe vil der være håb.Håb for hvad -- en vækkelse? udgydelse af ånd? en teokrati?

Vi får det ikke at vide.

Sørine har lagt boksehandsker for fotografens skyld