Die Gezeichneten (1922, Carl Th. Dreyer)

På dansk er denne film kendt som Elsker hverandre. Filmen baserer på en roman af denne titel af Aage Madelung. Forfattern bliver ikke længere læst i dag. Jeg går i første omgang ud fra, at mellemtitlerne er taget fra romanen. Hvis dette er tilfælde, så skrev Madelung i et meget svulstigt, nærmest opstyltet sprog.
Det er svært at se, at  Die Gezeichneten skulle være gjort af en mesterinstruktør. Der er en lang og kluntet exposition. Man skal som tilskuer læse en hel del, så kommer det en meget kort illustration af det vi lige har læst og så skal vi læase videre. Dreyer forsøgte sikkert, at få så meget som muligt af bogen krammet ind i sin film. Derfor virker den meget retro. Trods alt var man allerede kommet langt med at fortælle en historie kun med billeder. Man mærker bærmest intet af det her.
Det er alligevel imponerende, at en hel russisk landsby blev bygget op af produktionsselskabet. Det gør, at filmen virker nærmest autentisk. Dreyer er god, til at gengive en stemning. Tidligt i filmen mærker vi allerede, at de russiske vaskekoner ikke har meget andet end andres liv at gå op i. Vi ser, hvordan rygter bliver forstærket af sladder og hvordan det til sidst bliver pogrom. Nogle få år senere var det ikke længere nødvendigt at rekonstruere sådan et forløb.
5/10